Ulver. Vi. Wolf & Passion. Zeneszám

Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig F?rd
Hans eeneste Sorrig v?re at han intet fandt
Som vaer een Taare v?rdt
Til han Medynk saae
I hendes Oine, der alt Lius vaer tendt
Der al Gl?de snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun ki?ndte Haabet brast
Han viiger for hendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende med Hi?rtenski?r
Men hendes Ild ligger sort & dod
Ondskab qvalte hver een Glod
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een m?cktig Brand
Aff Had & Elskov & tungsindigt Haab

Nyfodt b?res Maanen frem
Ofver det Sind som her bleff rofved
Aff dend morcke,
Magi paa hende ofved
Med r?dde Skrit. mod ham -
dybt berort:
Hun:
"Du diefvlens Sendebud,
som b?rer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du n?ring for min Si?l, som dor;
Gaae ey bort, o Skygge, for
Ieg viiser Ki?ndsler som ieg hafvde Angst
For at n?re for ieg bleff din Fangst"